Hvorfor har vi ikke flere topledere i dansk politik? - Mandag den 9. marts
Mandag den 9. marts inviterer vi til et inspirerende og uformelt arrangement på Nabolag, hvor vi kombinerer kloge indsigter med et glas i godt selskab.
Hvorfor er der ikke flere topledere i dansk politik?
Det er i mange lande helt almindeligt, at topledere bliver ministre i en periode, og så går de tilbage til toppen i erhvervslivet.
Men ikke i Danmark, hvor det ofte er enten eller. Kunne det være anderledes?
Nu får du chancen for at komme helt tæt på en af vor tids sjældne rejser fra toppen af dansk erhvervsliv og ind i politik. Vi får besøg af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), der åbent vil fortælle om sin vej ind i toppen af dansk politik.
På denne dag i Nabolag vil der være referatforbud, da vi ønsker at komme så tæt på personen Lars som overhovedet muligt.
Kom og hør, hvordan han ser det politiske arbejdsklima og beslutningsprocesserne i forhold til erhvervslivet – og bliv klogere på, hvorfor det hele nogle gange bliver ved flotte skåltaler.
Journalist og moderator Louise Ravn Skovby fra KommPress styrer samtalen med Lars Aagaard. Der bliver selvfølgelig også mulighed for at stille spørgsmål.
Lars Aagaard
Lars Aagaard er klima-, energi- og forsyningsminister (M) og tidligere direktør i Dansk Energi.
Han er kendt for sin dybe indsigt i energisektoren og sin markante rolle i den grønne omstilling.
Program:
16.30 – Dørene åbner
17.00 – Firechat: Louise Ravn Skovby stiller spørgsmålene,
når Lars Aagaard giver et personligt indblik i en erhvervsleders liv som politiker
18.00 – Let traktement og et glas vin
Husk: Tilmelding er nødvendig til oplæg og debat.
Tilmeld dig på dette link i samarbejde med Dansk Erhverv
Vi glæder os til at se dig!
Med venlig hilsen
Henrik Busch-Larsen



