Alex Vanopslagh og Araz Khan - fredag den 31. oktober
Fredag den 31. oktober inviterer vi til en inspirerende og uformel eftermiddag på Nabolag, hvor vi kombinerer kloge indsigter med kolde øl og vin i godt selskab. 🍺🥂
Fremtidens Danmark begynder lokalt - og Odense er med
Med Alex Vanopslagh og Araz Khan stiller vi skarpt på Liberal Alliances erhvervspolitik og dens betydning for Odense. Vi taler om grøn omstilling, teknologisk innovation og lokal vækst – og hvordan politiske visioner omsættes til konkret handling i byens udvikling.
Alex Vanopslagh
Partileder for Liberal Alliance og medlem af Folketinget. Kendt for sin skarpe retorik og klare liberale visioner, hvor frihed og ansvar er centrale værdier. Under hans ledelse har LA oplevet markant vækst og øget politisk indflydelse. Alex sætter scenen med de store linjer i LA’s erhvervspolitiske strategi.
Araz Khan
Byrådsmedlem for Liberal Alliance i Odense og medlem af By- og Kulturudvalget. Araz brænder for lokal udvikling og har et særligt fokus på erhvervslivets rolle i Odenses fremtid. Han zoomer ind på, hvordan LA’s politik konkret kan styrke Odense – og hvordan byen kan se ud om 5–10 år, hvis LA får indflydelse.
Vi kommer omkring emner som:
- Grøn energi og biosolutions
- Den grønne trepart
- Robotteknologi, droner og forsvarsteknologi
- Odenses rolle i Danmarks strategiske satsninger
Program:
13.30 - Dørene åbner
13.50 - Velkomst og introduktion
14.00 - Oplæg ved Alex Vanopslagh: LA’s erhvervspolitiske visioner
14.30 - Perspektiver fra Araz Khan: Hvad betyder LA’s politik for Odense?
14.50 - Debat og spørgsmål
15.15 - Netværk, vin og snacks i uformelle rammer
Husk: Tilmelding er nødvendig til oplæg og debat.
Vi glæder os til at se dig!
Med venlig hilsen
Henrik Busch-Larsen